Som mit andet indlæg vil jeg allerede nu tage fat i et, for nogle, betændt emne. Hvorfor skal vi have alle de selvbiografier? Hvad er formålet med dem? Vi ser dem konstant, især omkring juletid, og andre tidspunkter hvor mange mennesker flokkes om bogudstilling i Bilka eller føtex, som jo er de steder den slags sælges hyppigst fra.
Min egen holdning er noget speget. Da jeg var ung var selvbiografien ikke helt så interessant som den er i dag, dengang var den snarere en fortælling om mennesker eller om et bestemt menneske, end et bestemt menneske som fortæller om sig selv.
Selvbiografier kan være spændende, men det er bestemt ikke altid jeg drages af dem. Og det er jo ikke fordi, der ikke er nok at tage fat i, for det er der. Der er rigtig mange endda og der kommer flere og flere til hele tiden.
Jeg har læst nogle stykker og det er måske ikke dem du tænker på først. Den ene er den Robert Hansen udgav for en del år tilbage samt bestselleren fra B. S. Christiansen. Ordinære er de uden tvivl, men jeg har så heller ikke betalt for dem selv. Gaver tager man i mod og når der er tale om bøger så skal de så absolut have en chance.
Hele hysteriet omkring selvbiografier bunder uden tvivl i folks lyst til at vide noget om andre, her gerne kendte mennesker. Nogle føler måske de får en form for ”viden” om den person biografien skildrer, andre tænker de kommer tættere på personen. Begge dele er som sådan helt i orden, men kunne man ikke skrue en anelse ned for mængden af selvbiografier? Jeg kan alt fald komme i tanke om en del biografier jeg helst var for uden!
Lad os få nogle flere engelsksprogede biografier ind, dem der handler om de rigtig interessante mennesker, som har sat et aftryk på verden. Jeg ved godt det er ønsketænkning i de fleste tilfælde, men hold op hvor kunne det være rart!
Hvad er din holdning til selvbiografier? Synes du også vi har for mange af dem?
Smid en kommentar herunder og deltag i debatten!